søndag den 16. marts 2014

Weekendsysler

Så lakker weekenden mod enden, og også denne weekend stod i havens tegn. Familiebesøg på Vesterbro og familiebesøg fra det nordjyske blev det dog også til.

Jeg har fået sået og priklet til den store guldmedalje. Fik priklet perlekurv, koreansk mynte, lodden løvefod, lammeøre, kongelyd "Snow Maiden", kortlæbe, lupin "Gallery White" og "Gallery Red", Trifolium rubens og hvid haveklinte.

De er alle kommet i drivhuset, og så håber jeg ellers på et mildt forår uden for megen frost. Til nød kan jeg dog sætte en lille petroleumsvarmer op, så de kære kan overleve natten. Således blev der nu også plads i køkkenet til at så en ny omgang. Det blev idag til Salvia transylvanica, slyngende løjtnanshjerte, lathyrus (Matucana, White Pearl og Windsor), stolt kavaler hvid, sølvkrans, bunke, prydtobak "White Bedder"

Ellers har den stået på oprydning i bedene og i drivhuset. Glæder mig dagligt over det arbejde jeg lagde
for dagen i oktober måned, da alle forårsløgene blev lagt. Var så heldig at køre i Bilka en dag hvor de havde sat alle løgpakker ned til 5 kr. stykket. Gæt om jeg købte mange...2 indkøbsvogne...vel at mærke i Bilka strørrelse. Den dag var jeg meget glad for, at de havde åbent til kl. 22, for det tog lidt tid at finde de rette farver i de ønskede mængder.



















Her et lille udsnit af udvalget. Af tulipaner blev til Spring green, Purissima, Havran, Negrita, Black hero, Queen of night, Groenland og en rosa mere, som jeg ikke husker navnet på. Derudover blev der købt vintergækker, krokus, påske og pinseliljer, hyacinter og prydløg. De fleste er selvfølgelig stadig blot grønne toppe, men nøj hvor jeg glæder mig til en farveeksplosion til maj.

Lige nu blomstrer irisene dog.








































God søndag aften til jer derude :-)

En kommentar kunne være skøn! Og du kunne blive den første!


2 kommentarer:

  1. Hej Hanne
    Tillykke med din nye haveblog og velkommen i haveblogland.
    Jeg har lige hygget mig lidt med at læse dine to første indlæg.
    Jeg glæder mig til at "komme forbi" en anden gang og se mere.
    Det bliver rigtig spændende at se hvordan dit blomsterløg-hav kommer til at tage sig ud.
    Havehilsner fra Berit i Irishaven

    p.s. måske kan du finde tips om blog opsætning på min http://bloghjlp.blogspot.dk/
    og ellers er du velkommen til at maile til mig "hvis der er noget du lurer på" hvordan man gør.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit
      Du ved slet ikke hvilken glæde du har bragt! Tusind tak for din kommentar og for din imødekommenhed. Jeg vil helt sikkert kigge på siden med blog opsætning og jeg kan bestemt ikke afvise at jeg smider en mail hvis jeg er fortabt. Jeg har været flittig blog læser i et års tid nu, og også været mange gange forbi din, som er rigtig rigtig fin :-) Havehilsner fra Hanne

      Slet