Tulipanerne er ved at takke af og denne weekend har jeg knækket usædvanlig mange stilke. Prydløgene samt de tidlige stauder er dog ved at tage over, så så er sorgen knap så omfattende ;-) I går havde vi sommerligt vejr og børnene havde vandpistolerne fremme og drak uanseelige mængder af saftevand. Elsker sådan nogle dage. Vi spiste både morgenmaden og frokosten i det fri og om aftenen var vi inviteret til lækker mad og festligt selskab hos gode venner i Virum. Imens børnene susede rundt fik jeg fjernet rigtig meget ukrudt. Den regn vi har fået de sidste 10-12 dage har gjort har fået små kimplanter til at eksplodere i størrelse.
Dagen i dag startede grå med solstrejf indimellem. Jeg fik lagt spirekartoflerne i jorden...noget sent dog. Og fik plantet nogle bregner, skovjordbær, bispehue og akelejer ned ved pilehytten. Desuden en bispehue med lysegule blomster i det skyggefulde område i det lysegule/blålilla haverum. Alle planterne var nogle der var leveret til min hoveddør af søde naboer i løbet af ugen. Grunden hertil at vi i weekenden for 14 dage siden havde afholdt havevandring hos hinanden. Ved den lejlighed var der flere der gjorde sig nogle byttehandler...herunder undertegnede.
Purple Sensation i det purpurfarvede bed |
Sødskærm med hvid løjtnanshjerte |
Hvid Jakobstige |
Hvid stjerneskærm (Star of Billion) |
Tulipaner i den rosa afdeling |
Klematis Montana Rubens |
Hvid akelejefrøstjerne |
O |
Og en rosa variant... |
En af bregnerne fra en have på vejen... |
Blå knopurt |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar