torsdag den 29. maj 2014

FØR OG NU

Idag sad jeg og bladrede lidt i de billeder jeg har taget af haven de sidste år, og selvom jeg er et utålmodigt menneske, så blev jeg overrasket over, hvor meget der kan ske på få år, hvis man er ihærdig nok.


August 2012 - Den dag vores store pæretræ røg

Fra maj 2014

tirsdag den 27. maj 2014

JEG ER GÅET I KRIG!

Gået i krig mod lus på roserne og dræbersneglene. De skal dæleme ikke ødelægge min idyl! Så ja, jeg klipper snegle over, strøer med Ferromol og sprøjter med Calypso fra Bayer, fordi det af erfaring er det eneste der virker. Jeg har også været ved at plante alle sommerblomsterne ud og imens har jeg luet i stor stil. Specielt mange tobakspibeplanter er blevet plantet ud; især hvide og limegrønne. Imens stiger forventningerne til sommerens bede og indre billeder illustreres i mit hoved. De sidste dage er der virkelig kommet volumen på bedene og lidt flere stauder er kommet i blomst.

Akeleje


Storrodet storkenæb, der kan kvæle al ukrudt!


Lupin "Galery Red"






















En historisk rose. Kender ikke navnet,
men kom gerne med et bud, hvis du har nogen anelse
Under rosen blomstrer rosa skovmærke og en rosa slangeurt
De første lupiner har fået noget farve

Geranium "Rose Clair" blomstrer også fint flere steder i haven.
Geranium "Rozanne"
Den første blomst på geranium "Rozanne", er også sprunget ud. Sidste år blev jeg positivt overrasket over hvor stort et areal en enkelt plante kan dække. At den så blomstrer i 5 måneder er kun endnu et plus.
Prydløgene "mount Everest" sammen med hvide geranier.


Den første iris er også sprunget ud. Det er en hvis variant og første gang der er blomster siden jeg plantede rødderne i foråret 2013. Prydløgene "Mount Everest" viser deres ynde. Må helt sikkert have nogle flere i jorden til efteråret. De tilfører et let og svævende udtryk til bedene med deres højde og fine runde kugler.



Hvide Jakobstiger i overflod. De trives mere end godt i vores jord og frøsår sig her og der. Overskudplanter kommer i det der skal blive skovhaven og derudover gives de væk til interesserede.


Sidste år i maj plantede jeg denne klematis Montana rubens. Den er allerede vokset sig pænt til. Glæder mig til at rionettet bliver helt grønt.


Lysegule lupiner i det blålilla/lysegule haverum.


Her en kombination af de sidste rosa tulipaner med lyserød slangeurt.

Pæon med et væld af knopper



En sart gul ranunculus acris sulphureus med yndefulde svævende små blomster.















lørdag den 24. maj 2014

REJSE TIL DET SYDENGELSKE OG COTSWOLDS

Vi skal sydengland og Cotswolds i sommerferien. Vi skal naturligvis se de mest klassiske besøgshaver Sissinghurst, Hidcote Manor og Kiftsgate. Men hvad ellers? Nogen der har hørt om fantastiske steder eller selv været på haverejse i det sydenglske? Input imødeses med stor længsel!!!

søndag den 18. maj 2014

STAUDER PÅ VEJ...

Tulipanerne er ved at takke af og denne weekend har jeg knækket usædvanlig mange stilke. Prydløgene samt de tidlige stauder er dog ved at tage over, så så er sorgen knap så omfattende ;-) I går havde vi sommerligt vejr og børnene havde vandpistolerne fremme og drak uanseelige mængder af saftevand. Elsker sådan nogle dage. Vi spiste både morgenmaden og frokosten i det fri og om aftenen var vi inviteret til lækker mad og festligt selskab hos gode venner i Virum. Imens børnene susede rundt fik jeg fjernet rigtig meget ukrudt. Den regn vi har fået de sidste 10-12 dage har gjort har fået små kimplanter til at eksplodere i størrelse.
Dagen i dag startede grå med solstrejf indimellem. Jeg fik lagt spirekartoflerne i jorden...noget sent dog. Og fik plantet nogle bregner, skovjordbær, bispehue og akelejer ned ved pilehytten. Desuden en bispehue med lysegule blomster i det skyggefulde område i det lysegule/blålilla haverum. Alle planterne var nogle der var leveret til min hoveddør af søde naboer i løbet af ugen. Grunden hertil at vi i weekenden for 14 dage siden havde afholdt havevandring hos hinanden. Ved den lejlighed var der flere der gjorde sig nogle byttehandler...herunder undertegnede.

Purple Sensation i det purpurfarvede bed

Sødskærm med hvid løjtnanshjerte

Hvid Jakobstige

Hvid stjerneskærm (Star of Billion)

Tulipaner i den rosa afdeling

Klematis Montana Rubens

Hvid akelejefrøstjerne

O
Og en rosa variant...

En af bregnerne fra en have på vejen...

Blå knopurt

tirsdag den 13. maj 2014

PAVILLON DANMARK

Der har været besøg idag fra Pavillon Danmark fordi vi planlægger at få bygget orangeri på matriklen. Vi havde selvfølgelig gjort os nogle tanker om udformning, placering og størrelse, men så kom Harald forbi med nye og helt sikkert bedre ideer, end vi selv kunne frembringe. Hans ide er at forbinde vores køkken med en glastunnel over til orangeriet, således orangeridelen kommer til at fungere som en udvidelse af huset og samtidig mit hobbyrum. Efter Haralds besøg voksede det også lige med 20 kvadratmeter i ydre mål, men har endnu aldrig hørt om nogen der synes deres orangeri blev for stort. Under orangeriet skal der laves vinkælder, da vin er min mands store hobby. Orangeriet skal bygges op med en lavere mur i røde sten og rammerne til glasset skal være grønt. Desuden får jeg min elskede pejseindsats, som jeg har sukket over i årevis. Ihh hvor jeg glæder mig! Nu venter vi bare på noget materiale fra Harald og selvfølgelig også en mere eksakt pris for arbejdet.

mandag den 12. maj 2014

AKELEJE BLACK BARLOW

Det var den første selvsåede staude jeg havde succes med. Mener jeg fik ca. 20 akelejer og nu står de med knop og springer ud i løbet af de næste par dage. Ja, på en eller anden måde er man bare mere glad for planterne, når det er egenproduktion. Den kommer til at stå flot til de mørke tulipaner (Negrita, Havran, Queen of Night og Black Hero), tidslen Cirsum rivularis Atropurpureum og den mørke alunrod med fine åretegninger, som hedder "Sugar Frosting".







Det blev efter arbejdstid kun til en kort tur i haven i dag og den blev afsluttet af en heftig byge. Nu behøver der faktisk ikke at komme mere regn. Efter aftensmaden var min søn og jeg hos en haveveninde på vejen for at aflevere nogle overskudsplanter, som hun var interesseret i da vi holdte havevandring i haverne på vejen. Vi drog derefter en tur i hendes have og jeg får kinesisk hvid fredløs, hvid drejeblomst, diverse bregner og skovjordbær af hende den kommende weekend. Det var bare en fantastisk bytter og alle parter var/er glade :-)
 
I morgen eftermiddag får jeg besøg af en længe ventet sælger....åh, hvor jeg glæder mig! Jeg skal nok rapportere om det i morgen :-)
 

lørdag den 10. maj 2014

ET INDSLAG FOR BØRNENE

Efter inspiration i et haveprogram fik jeg i Påsken lavet dinosaurusland til vores søn på nu 3 år.


Det består af to firkantede murerbaljer, som er hængt op på indvendige lister i en selvfabrikeret kasse. Træet, som er af lærketræ, var fra vores gamle højbede. Det blev savet til og skruet sammen, så det passede murerbaljernes størrelse. Derefter fik kassen en gang sort træbeskyttelse, ligesom mange andre af vore haveelementer. Der er naturligvis boret store huller med et stort bor i bunden af baljerne, så drænet er fornuftigt. Herefter er der i bunden lagt ca. 10 cm. lecanødder og herefter muld. Allerøverst har jeg lagt en 2 cm. tyndt lag sandkassesand, så dinosaurerne ikke bliver mudrede, hvis der vil leges kort efter regnvejr. Dinosaurerne er fra Schleich og lavet utrolig flot. Jeg har dekoreret med sten, små boksbom, lave græsser, stenbedsplanter mv. Altså planter, som ikke bliver så høje.

fredag den 9. maj 2014

STATUS I MINE HAVERUM

Her i haven blomstrer tulipanerne stadig på fuld tryk, men der er også andet i gære.

Her er det primært tulipanerne Purissima, Tres Chic og Spring Green.



















I det hvide haverum blomstrer storkonval, liljekonvallerne og sommeranemonerne også.

Storkonval


Liljekonval




































Sommeranemoner
























I den rosa afdeling står tulipanerne i fuldt flor. Det er Claudia, Greenland og Claudia, der står side om side.

Her tulipanerne Claudia, Greenland og Angelique



















I bedet med udsigt fra vores spisebord i køkkenet sår tulipanerne stadig flot.

Og prydløgene Purple Sensation er også på vej. Det er helt klar en side af dette bede jeg skal have opgraderet til efteråret. Elsker bare de runde svævende kugler.


 
Tidslen, Cirsium rivularis Atropurpureum , købt hos Staudestedet, skyder i vejret og har den mest bedårende farve. Den bliver høj, ca.120 cm., så kommer til at stå som svævende overstandere

Lige nu er der også godt gang i frugttræerne og efter regnen er det nogle steder begyndt at drysse med hvide eller svagt rosa blomsterbalde fra æble- og blommetræerne. Vores frugttræer er enten temmelig gamle og krogede eller relativt nye og plantet inden for de sidste 3 år.

 I starten af denne uge fik jeg sået starten på vores blomstereng i et hjørne af haven nede ved den levende pilehytte. Måtte grave hele net op af rødder fra snerler. Håber jeg rimeligvis fik kål på dem! Derudover er der plantet små overskuds Jakobsstiger, iris, digitalis mv.


Her til morgen opdagede jeg at prærieliljerne i det lysegule/blålilla havenrum er sprunget ud. Meget fine og efter sigende skulle de være gode til at formere sig. Det ser jeg gerne! Så den første gang hos mine søde genboer på vejen og blev straks forelsket. Har den i øvrigt også i hvid. Den må også snart være på vej...





Sidst en knap så yndefuld sag. Dræbersnegle! Efter al den regn har jeg været på jagt flere gange dagligt. Jeg klipper dem simpelthen over med en gammel havesaks. En time efter kan jeg gå samme tur og klippe de kanibalsnegle, der følger efter. Temmelig ulækkert, men må simpelthen prøve at holde bestanden nede. Tror jeg det sidste døgn har nakket mindst 100.








fredag den 2. maj 2014

CLEMATIS POINTY

Denne smukke clematis "Pointy" blev indkøbt. Sidste år til havefest medio juni hos Kjeld Slot. Iøvrigt et fantastisk arrangement, også selvom det om søndagen regnede med spredte byger og vi måtte trække ind i laden. Nå, men clematissen blomstrer nu for første gang i vores have, og jeg er ikke skuffet.


Sikken en detaljerigdom og synes den er så yndig når den hænger.